• Home
  • Blog
  • 3 genveje til at skrive en god indledning

3 genveje til at skrive en god indledning

Hvordan skriver man en god indledning, som får mange flere til at læse meget mere af teksten? Det kan du lære lige her. 

Du kender det nok

Det gør jeg i hvert fald!
Du leder efter de helt rigtige ord til en god indledning.
Alt lyder kedeligt og tamt.
Måske fordi du skriver om emner, som alle konkurrenterne også skriver om?
Problemet er bare, at du er nødt til at skrive om mange af de samme emner. Fordi netop de emner skaffer dig gratis trafik og kunder fra Google.

Du er ikke alene. Jeg vil påstå, at mange mennesker skriver kedeligere onlinetekster end nogensinde før.
Også fordi mange lader AI-sprogmodeller overtage en stor del af seo-tekstforfatningen.

Og ja – du skal bruge AI, hvis det gør dig bedre som seo-skribent. Du skal bare ikke lade AI’en skrive hele teksten – lov mig det! Nå, det var et sidespring.

Faktisk skal der utrolig lidt til, for at netop dine webtekster skiller sig ud fra mængden. 
Her får du tre genveje til en god indledning.

Genvej 1: Sæt dig i læserens sted

Forestil dig læseren, der scroller desperat rundt på nettet på jagt efter løsningen på et problem.
Hvorfor skulle han bruge 5 minutter på netop DIN artikel?
Jo, det skal han da, fordi du viser, at du forstår det problem, der fik ham til at klikke ind på din hjemmeside.
Derfor er empati nøglen til en rigtig god indledning.

Skriv ikke:

Det er ikke altid let at finde det rigtige firmanavn, men det er vigtigt for brandet. Her får du tre tips …

Skriv meget hellere: 

Kender du det? Du har ransaget din hjerne i timevis efter det helt rigtige firmanavn. Uden held. Nu begynder du at spekulere på, om det vil lykkes. Nogensinde. Men pludselig sker der noget.

Tip 2: Brug et godt gammelt journalisttrick

Hvem siger, du altid selv skal skrive din gode indledning? Ingen!
Du kan nemlig altid finde et citat, der understøtter din pointe. 
Jeg havde ikke behøvet at skrive indledningen til min artikel om gode indledninger selv. 
I stedet kunne jeg google: “good introduction blog post quote”.
Fluks har jeg sidevis af søgeresultater med gode citater til min indledning.
Jeg vælger dette: “En fantastisk overskrift, som efterfølges af en vag indledning, er som at invitere nogen ind i huset – kun for at smække døren i ansigtet på dem, når de nærmer sig.”
Brian Clarke – Copyblogger.

Tip 3: Storytelling

Intet er så mindeværdigt for den menneskelige hjerne som storytelling. Benyt dig af det!
Du kan altid finde en god historie, der matcher netop din målgruppe.
Til mange målgrupper vil en kundecase være helt rigtig. 
Eksempel:
Jeg skriver mange seotekster og hjælper folk med at finde de rigtige søgeord.
Jeg kunne fx indlede mit blogindlæg om søgeord med at skrive, at jeg hjælper folk med søgeordsanalyse.
Men det er lidt kedeligt.
Det er nok mere interessant at begynde sådan:
“I går talte jeg med en kunde, der sagde: Jeg sælger (ord). Men det er der jo ingen, der søger efter.
Men det er forkert. Faktisk er der hver måned flere hundrede mennesker, der googler præcis det ord. For slet ikke at tale om alle de relaterede søgeord, som hun også havde fravalgt.
Og fordi hun baserer sit valg af søgeord på gætværk, går hun glip af masser af gratis Googletrafik hver måned. Derfor: Gæt ikke! Spørg mig. Så hjælper jeg dig med at finde de rigtige søgeord til dine seo-tekster.”

Så langt, så godt 

Nu har du tre genveje til en god indledning. Prøv selv! Det er ikke svært.

Har du brug for en dygtig tekstforfatter?

Så er du velkommen til at booke en gratis rådgivning i min onlinekalender.
Du kan også kontakte mig på mail eller telefon.

 

Læs artikler i kategorien: 
Lær teksttrick og salgspsykologi

Vigtig viden