• Home
  • Blog
  • Gab! Undgå den kedelige lyd af AI

Gab! Undgå den kedelige lyd af AI

Kan du bruge AI – uden at din tekst lyder søvnlyssende? Ja, men det kræver tilpasning. Læs seotekstforfatterens råd.

Kender du følelsen:

Der er et eller andet med den tekst. Du kan bare høre det. Det er helt sikkert AI.

Fordi:

  • Der er ingenting i teksten, du ikke har hørt før. Alt, hvad der står, har du læst andre steder. Mange gange!
  • Sproget er klichéfyldt
  • Teksten starter totalt overgearet
  • Teksten slutter med ordet “konklusion” og et par linjer, der opsummerer uden at tilføje noget nyt.

Trin 1: Tilføj dig selv

  • Fortæl dine egne personlige erfaringer fra din hverdag i virksomheden.
  • Fortæl kunders succeshistorier – og fiaskoer, som din hjælp kan forhindre i fremtiden.
  • Stil spørgsmål og skab debat med læserne.
  •  

Trin 2: Undgå fladtrådt sprog

ChatGPT og andre AI-modeller bruger formelle og ufarlige formuleringer. Det behøver du ikke. Der må gerne være bid i din tekst!

  • Udskift vage vendinger som “det er vigtigt at huske” – “vi kan alle være enige om” med dine egne ord. Skriv hellere, hvad du selv synes.
  • Fjern de platte klichéer, som alle bruger – og ingen kan lide! Det er kun skræddere, der laver skræddersyede løsninger. Det er kun dine konkurrenter, der lover at tage kunderne til næste niveau. Du holder dig nemlig for god til den slags platheder. Ikke?
  • Vis flaget: Fortæl om holdninger og værdier.
  • Opfind dine egne valgsprog. Jeg skriver fx tit “Ét lille ord gør en stor forskel”
  •  

Trin 3: Skab variation i sproget

Tekster, der lyder monotone, lugter langt væk af AI. Og det er søvndyssende og utroværdigt.
Derfor: Sørg for at veksle mellem korte og lange sætninger. Brug dine egne ord.

Det er fint, at du bruger AI til tekstforfatning. Det gør jeg også. Men det betyder ikke, at jeg skriver tekster med et klik!
Jeg er kritisk. Jeg redigerer. Justerer. Og redigerer manuelt.

Related Posts

Hvor mange læser AI-tekster? Neil Patel har svaret

Hvor mange læser AI-tekster? Neil Patel har svaret

3 AI-tips, der sparer dig timers arbejde

3 AI-tips, der sparer dig timers arbejde

Kan du fyre din tekstforfatter og hyre ChatGPT?

Kan du fyre din tekstforfatter og hyre ChatGPT?

ChatGPT til korrektur? Måske ikke

ChatGPT til korrektur? Måske ikke

Brug for hjælp? Book første rådgivning for 0 kr.