Freebies, som ikke kræver teknisk viden:
Cheatsheet, e-guide eller e-bog
Skriv i Word - og gem som pdf.
Bemærk: Hvis du skriver en e-bog i pdf, egner den sig bedre til læsning på pc end smartphone og iPad.
Du kan vælge også at udgive din e-udgivelse som ”rigtig” e-bog, altså ePub.
Du kan godt producere en ePub selv. Men da du nok ikke skal gøre det mange gange, anbefaler jeg dig at smide et par kroner efter projektet og få en professionel til at gøre det for dig.
E-bog på hjemmesiden
Endelig kan du også lægge din e-bog direkte på din hjemmeside.
Risikoen er dog, at folk kan finde på at dele et link til den.
Hvis du alligevel lægger e-bogen ud på en side på hjemmesiden, så HUSK endelig at noindeksere den. Ellers kan den pludselig dukke op i søgeresultaterne, så folk kan snuppe den uden tilmelding.
Mailkursus
Du kan også lave et mailkursus som smagsprøve.
Freebies, som kræver lidt teknisk kunnen
Video eller videokursus
Videoer er populære - og du kan også lave en video!
Du behøver ikke bruge en formue på professionelt udstyr. Du kan bruge smartphonens kamera eller kameraet i din computer.
Du kan også lave en PowerPoint-video.
Når du har lavet din video, vil du nok gerne redigere
optagelsen. Der er mange programmer på markedet, både
gratisprogrammer og betalingsprogrammer. Jeg har valgt at
investere sparepengene i Camtasia til pc, der er lidt pebret, men godt.
Webinar
Du kan også give et webinar eller telefonmøde som tilmeldingsgave.
Der er mange programmer på markedet, fra gratis eller næsten gratis til betalingsprogrammer.
Zoom.us – pris fra 0 kr.
Webinarjam.com
Også her kan du optage telefonmøde eller webinar som video – så kan du senere bruge videoen som freebie.