Facebookfans

Få flere Facebooklikes og fans

Engang var Facebook paradis for soloselvstændige.
Alle din virksomheds Facebookfans kunne se dine updates på din virksomheds Facebookside ….

Men det var dengang …

Facebook vil tjene penge. Derfor bliver det hele tiden sværere at få Facebook til at vise dine updates til alle dine fans, hvis ikke du betaler for det!
Du kan regne med, at kun få procent ser dine updates, hvis ikke du er en ægte Facebook-haj – eller bruger penge på annoncer.

For der er faktisk kun 2 måder at få vist dine Facebook-updates til flere:

  • Enten skal du betale for annoncer. 
  • Eller du skal være en haj til at få dine Facebookfans til at like, dele og kommentere. For når Facebook ved, at du er populær, bliver dine updates vist til flere.

Og det allerbedste er selvfølgelig, at du både er en Facebookhaj OG bruger penge på annoncer! 

Betal for flere Facebooklikes og fans

Nej, bare rolig – du skal selvfølgelig ikke købe Facebookfans. Det er nemlig aldrig nogen god idé, for så får du bare en masse døde fans, der aldrig klikker eller liker noget af det, du laver. 

Jeg mener selvfølgelig, du skal annoncere på Facebook for at få flere til at like dine updates og din side. Men gør det smart!
Du skal altså ikke bare booste alle dine updates til en målgruppe, du selv finder på. Det er for dyrt.
Du skal hellere indsætte en Facebook-pixel på din hjemmeside, så du kan annoncere til dem, der har besøgt dig der.
Når du har en Facebook-pixel, kan du nemlig altid se, hvilke sider på din hjemmeside folk har klikket på. Derfor kan du også lave annoncer, der passer præcis til dem, der har klikket på de enkelte sider og produkter.  

Det kan selvfølgelig være lidt besværligt at lave flere annoncer – og annoncer koster selvfølgelig penge.

10 gratis tips flere gratis Facebook likes

Heldigvis kan du også få flere Facebookfans helt gratis. Men så skal du bare arbejde lidt mere for det, selvfølgelig!
Dine updates bliver nemlig vist til flere, hvis du poster tit, og hvis du er god til at få dine fans til at like, dele og kommentere. 

  • Tjek din om-tekst og dit coverfoto på din virksomheds Facebookside – er det lækkert nok? Du kan bruge Canva til at lave et nyt cover – eller måske Fiverr.
  • Sæt et link fra din personlige Facebookprofil til din virksomheds Facebookside, så folk kan finde dig!
  • Underhold dine Facebook fans! Lav nogle updates, der giver dem en følelse i maven, samtidig med at du lærer dem noget.
  • Lav nogle flere updates – folk ser alligevel ikke dem alle sammen, så bare kør på
  • Lav Facebook live! Facebook elsker live events, så du kan regne med, at de bliver set af mange flere end dine andre updates
  • Bed om, at folk liker din Facebookside, når du skriver nyhedsbreve, hvor der ikke er andre calls to action.
  • Sig til dine fans, de skal kommentere med hjerter og gifs. Det tæller mere for Facebook end thumbs up, og så ser det også ret godt ud på din Facebookside!
  • Drop salgstaler. Brug hellere Facebook til at få folk over på dit nyhedsbrev, så du kan sælge dem noget der!
  • Lav færre updates med links – Facebook kan ikke lide, du lokker folk væk! Når du linker alligevel, så brug lidt penge på annoncer til at booste dine updates.
  • Bed folk like din Facebookside i alle de nyhedsbreve, hvor du ikke har et særligt call to action.

Vigtig viden