…. troede hun!
I en Facebook post bemærker en coach:
“Jeg har fravalgt at have en hjemmeside. Det giver ingen mening i min branche.”
Jeg kunne IKKE være mere uenig
“Men Louise, har du slet ikke opdaget, at folk er på sociale medier?”
JO … men det gør bare ikke hjemmesiden overflødig!
Det betyder bare, at du skal kombinere hjemmeside og sociale medier endnu bedre end før.
For det er risky business at droppe hjemmesiden helt af 3 grunde. Mindst!
1. Du er en lille fisk på SoMe
På onlineplatforme som Linkedin, Facebook og Insta er din virksomhed bare en lillebitte prik.
Selvfølgelig skal du markedsføre dig på sociale medier.
MEN:
Du har INTET at skulle have sagt på disse platforme.
For du markedsfører dig kun på deres præmisser.
Det betyder, at du aldrig er bedre end dit sidste opslags reach.
Derfor kan du også blive “tvunget” til at køre annoncer for ikke at blive helt usynlig.
Selvom du kan lave seo på Linkedin, bliver det bare aldrig det samme, som hvis folk lander direkte på din egen hjemmeside.
For der bestemmer du selv det hele.
2. Alt kan ændre sig i morgen
Hvis din målgruppe pludselig ikke gider fx Facebook mere, så er det ret skidt, hvis du kun har fokuseret på den ENE platform.
For så er alle dine kontakter og dine opslag væk.
3. Allerværst: Du kan blive lukket ude fra SoMe
Der er altid en risiko for, at du helt kan blive udelukket fra Linkedin, Facebook osv.
Det er sket for mange virksomheder.
Det kan ske, fx fordi profilen bliver hacket, eller fordi nogen anmelder den.
I nogle tilfælde bliver virksomhedssider genåbet.
I andre tilfælde er de væk for evigt. Men selv hvis din side bliver genåbnet, så koster det ofte skrækkelig dyrt i mistet salg og mistede kontakter.
Så hvorfor er det, folk fravælger hjemmesiden?
Godt spørgsmål! Sommetider er det en strategisk beslutning … der som regel er forkert.
Men jeg tror, det OFTE skyldes, at folk bare ikke kan finde ud af at trække trafikken hen til hjemmesiden.
For det kræver Google-optimerede salgstekster og blogindlæg – OG gode links.
Men det er umagen værd.
SEO er ekstremt brugerorienteret markedsføring
For du kan IKKE lave SEO rigtigt, hvis du ikke først sætter dig ind i, hvad folk vil læse om!
Og den viden er værdifuld. Også når du skal lave opslag på some.
Må jeg se din hjemmeside?
Skal du videre med SEO?
Du er velkommen til at sende mig et link til din hjemmeside og få en gratis seoanalyse.
Jeg skriver selvfølgelig gerne alle dine SEO-tekster – og bygger dine links.
Enten som enkeltopgaver – eller med et abonnement på seohjælp.
Her får du ikke bare en masse ord. Du får tekster, der appellerer til netop dine ønskekunder.
Men jeg kan også rådgive dig på timebasis, hvis du allerhelst vil lære at gøre det meste selv.