• Home
  • Blog
  • Eksempeltekst: 3 grunde til at vælge lammeuld til strikkepindene

Eksempeltekst: 3 grunde til at vælge lammeuld til strikkepindene

Denne artikel er et eksempel på mit arbejde som freelance-tekstforfatter. 
Virksomheden har i dag ny webshop og profil, derfor kan teksten bruges som eksempel her. 

Se kundecases


Du kan også se et udpluk af kundecases her.

 

Garnets kvalitet betyder alt for, hvordan dit strikdesign ser ud – og føles!

Derfor finder du både lammeuld, mohair, alpaca, silkemohair og silke i shoppen. 

Her kan du læse, hvad lammeuld er – og hvorfor det er skønt på strikkepindene.

Lammeuld er ren luksus 

Garn af lammeuld er skønt at arbejde med. Desuden er det blødt, lækkert og luksuriøst. 

De tider er nemlig forbi, hvor uld var noget kradsende stads. I dag er næsten alt uldgarn behandlet, så det føles rart mod den sarte hud. 

Lammeuld holder sig smukt år efter år

Dit tøj af lammeuld holder både farve og facon år efter år, hvis du passer på det. 

Strik af lammeuld indeholder nemlig lanolin. Det er naturligt fedtstof, som giver garnet en særlig modstandsdygtighed mod snavs, lugt og fugt.

Derfor behøver du ikke vaske tøjet særlig tit.

Lammeuld føles rart i al slags vejr

Du har det altid godt i dit uldtøj. Både når det er varmt, koldt og fugtigt udenfor!

Lammeuld hjælper dig nemlig med at holde temperaturen året rundt. Ulden opsuger fugt, så tøjet aldrig føles koldt og vådt. Heller ikke når du sveder.

Men selvfølgelig er lammeuld ekstra skønt på en kold dansk vinterdag. 

Den bløde uld holder dig nemlig meget bedre varm end både kunststof og andre naturstoffer. 

Sådan passer du godt på dit tøj af lammeuld


Vask dit uldtøj nænsomt – og ikke for tit

Måske har din mor fortalt dig, at uldtøj er besværligt? 

Det passer heldigvis ikke! Uld er nemlig behandlet i dag, så det er nemt at vaske og tørre. 

Du skal bare sikre dig, at vandet hverken er for varmt eller koldt. Det får nemlig dit tøj til at krympe. 

Til gengæld behøver du ikke vaske lammeuld i hånden. For næsten alt uldgarn kan sagtens tåle maskinvask i dag. Du skal bare bruge vaskemaskinens uldprogram ved lav temperatur. 

Du skal selvfølgelig altid følge vaskeanvisningerne, som du kan se på garnets banderole. 

Vælg vaskemiddel til lammeuld

Kig dig for, når du vælger vaskepulver til dit uldtøj! 

Det tåler nemlig ikke enzymer, som findes i standardvaskepulver.

Derfor er det meget vigtigt at vælge et vaskemiddel, som er beregnet til uld.

Ellers risikerer du at få ødelagt dit dyrebare tøj i vask. 

Tør uldtøj forsigtigt

Når tøjet er vasket, må du endelig ikke vride vandet ud af det. 

Det kan ødelægge tøjet. 

Men hvis tøjet er meget vådt, kan du forsigtigt presse vandet ud af det. 

Derefter kan du rulle det ind i håndklæder, indtil det kun er let fugtigt, før du hænger det til tørre. 

Hæng aldrig drivvådt uldtøj direkte op på tørresnoren. Vandet tynger nemlig tøjet ned, så det mister faconen. 

Læg det hellere forsigtigt hen over et tørrestativ. 

Læg aldrig tøj af lammeuld i blød

Dit tøj af lammeuld kan ikke tåle at ligge i blød.

Det ødelægger nemlig uldfibrene, så garnet skiller. 

Husk at tage tøjet ud af vaskemaskinen og lægge det til tørre, så snart det er vasket!

Se det store udvalg af uimodståelige garner.

Vi sender altid garnet hurtigt til fast lav fragt på 39 kroner. Glæd dig til at få lammeuld på strikkepindene!

 

Har du brug for hjælp til din tekst?

Kontakt tekstforfatter Louise Lamberth.

Læs artikler i kategorien: 
Lær teksttrick og salgspsykologi

Vigtig viden