Når du søger en "seo tekstforfatter”, har min hjemmeside en af topplaceringerne.
Det har den i hvert fald, mens jeg skriver det her blogindlæg!
Det kan selvfølgelig ændre sig hver eneste dag. Men den har nu ligget rigtig godt længe.
Du har sikkert hørt, at Google ændrer algoritmerne hele tiden. Det er sandt. Men det er nu mest mindre opstramninger.
I den her artikel vil jeg fortælle dig, hvorfor mit site har opnået en god placeringer på "seo tekstforfatter."
Så når du har læst artiklen, kan du bedre opbygge gode seo-tekster.
Hvis du gerne vil have hjælp, kan du også bedre se, hvilke seotekstforfattere der faktisk har styr på det.
SEO er ikke snyd - det er godt arbejde
Ordentligt seo arbejde handler ikke om smarte trick. Tværtimod!
Min side om seo-tekstforfatning ligger højt, fordi:
- Teksten viser min faglige viden
- Teksten er skrevet med fokus på dine behov
- Mange klikker ind
- Sekundære søgeord
- Lang ....
- ... men let at læse og finde rundt i!
- Forsynet med FAQ
Desuden er selve hjemmesiden brugervenlig - og tiltrækker trafik.
1. Viden:
Det er ikke tilfældigt, når en hjemmeside ligger højt på Google på et søgeord.
Én af de vigtigste årsager er, at virksomheden bag hjemmesiden arbejder med E-E-A-T.
Det er en forkortelse for experience - expertise - authoritativeness - trust. Eller på dansk: erfaring - ekspertise - autoritet - troværdighed.
Kort sagt: Du kan sjældent få rigtig gode Googleplaceringer på et populært søgeord med én tekst.
Det kræver som regel topic clusters - indholdsklynger.
Når du arbejder med indholdsklynger, skriver du flere tekster om forskellige vinkler på emnet.
Undervejs linker du teksterne sammen, sådan at de styrker hinanden seo-mæssigt.
Så når min tekst om seo tekstforfatning har en god placering, er det ikke bare, fordi den ene tekst er god.
Næ, det er, fordi jeg har skrevet om seo længe - og på en måde, der virker!
Læs mere om topic clusters.
2. Skrevet med fokus på dine behov:
Noget af det allervigtigste i SEO er, at teksten lever op til læserens forventning. Også kaldet search intent - søgeintention. Det betyder, at hvis man vil læse om seo, skal teksten handle om det. Det lyder måske indlysende? Men det er det nok ikke i en tid med fokus på click bait og smarte trick!
Læs mere om søgeintention.
3. Mange klikker ind på siden:
Det pynter også på Googleplaceringerne med en høj CTR - click through rate. Du kan hjælpe folk på vej mod klik ved at skrive en god seo title.
I seo title skal søgeordet stå forrest. Men du kan også bruge et af de her greb i din seo title:
- Tilbyd noget gratis - selvfølgelig noget relevant!
- Brug tal, procenttegn eller parenteser.
- Skriv noget overraskende: "Vidste du, at?"
4. Forsynet med sekundære søgeord:
Artiklen er optimeret til ét primært søgeordsudtryk. Men der indgår også sekundære søgeordsudtryk.
Det betyder, at teksten får den bedste chance for at blive fundet på lignende søgninger.
Det kunne være seo tekstforfatning, seo tekst. Og så videre!
5. Lang - men nem at læse:
Teksten om mig som "seo tekstforfatter" er omkring 1700 ord lang. Det er cirka fire A4-sider!
Det er rigtig meget tekst online. Derfor skal teksten være nem at læse.
Det betyder selvfølgelig, at den skal være god. Det havde du nok regnet ud.
Men desuden skal LIX-tallet ikke være for højt. Faktisk er et LIX-tal som et ugeblad fint!
Jeg har også gjort andre ting for at gøre teksten nem:
- Skriften er ret stor
- Artiklen brydes af billeder
- Der er en video - fordi videoer holder folk på siden, og det hjælper på Googleplaceringerne.
6. Forsynet med FAQ-afsnit:
Efter selve seo-artiklen er der et FAQ-afsnit. Det sikrer, at artiklen er relevant på endnu flere søgeordsudtryk. Samtidig kan læserne få svar på typiske spørgsmål om seo-tekstforfatning.
Det gør teksten endnu længere. Uden at læseren føler sig overvældet!
Til gengæld giver FAQ-afsnittet mulighed for at inddrage flere underordnede søgeord.
7: Et brugervenligt site med backlinks og interne links
Der er mere i SEO end godt content!
SEO handler også om at sikre, at læseren får en god oplevelse.
Derfor arbejder jeg altid på at sikre, at min hjemmeside loader hurtigt og er sikker at gæste.
Læs mere om teknisk seo.
Desuden bygger jeg links - både interne links og indgående links.
Jeg kan selvfølgelig også hjælpe dig med linkbuilding.
Vil du se en seo-tekst, der faktisk virker? Læs artiklen om seo-tekstforfatning her.