• Home
  • Blog
  • Den vigtigste forskel på mig og andre freelance-tekstforfattere

Den vigtigste forskel på mig og andre freelance-tekstforfattere

Altså. God tekst er godt for dit salg.

Ingen tvivl om det.

Problemet er, at de fleste tekstforfattere skriver det, du siger, der skal stå!

Kunden har jo altid ret, ikke?

Skrive-skrive-skrive – så har du en tekst, som du er tilfreds med.

Der står alt det, du synes, der skal stå.

Bare med lidt flottere ord og mere fancy vendinger end i den tekst, du havde i forvejen.

MEN flotte ord er ikke altid nok, når du vil sælge mere.
Derfor får du også noget andet med dig, når jeg skriver for din virksomhed.

Du får din kundetypes ønskeliste

Ønskelisten er en lille punktopstilling med stor værdi.

For ønskelisten fortæller nemlig, præcis hvilke krav din foretrukne kundetype gerne vil have opfyldt.

Så kan du selv bestemme, om du vil leve op til flere krav, så du kan hjælpe flere og sælge mere.

Det er godt at have en køreplan til mere salg.

Selv hvis du ikke synes, din virksomhed skal leve op til alle ønsker.

Det er nemlig heller ikke altid nødvendigt.

Men ved du, hvad jeg har opdaget?

Mange virksomheder lever op til de fleste af kravene på kundetypens ønskeliste i forvejen.

Så når jeg siger: ”Det er vigtigt for jeres kunde, at I kun har uddannede sosuer i jeres private hjemmepleje”, siger kunden måske:

”Jamen – sådan er det allerede – det står bare ikke i den tekst, vi har på hjemmesiden nu!”

I andre tilfælde vil det kun kræve en ganske lille ændring at leve op til endnu et krav.
Så siger kunden måske: “Vi kan sagtens tilbyde garanti. Jeg har bare ikke tænkt på, at det er så vigtigt.”

Kan du kende kundetypen?

For nylig skrev jeg for en virksomhed, der skal tiltrække den valgte kundetype med argumenter som:

  • Tilfredshedsgaranti
  • Procesbeskrivelse
  • Garanti
  • Diskretion
  • Omhyggelig redegørelse for, hvordan medarbejderne udvælges.
  • Levering til tiden er en selvfølge:
    Virksomheden kan nemlig trække på et solidt netværk af erfarne folk, der kan træde til ved sygdom.

Måske kan du gætte kundetypen?

 

Læs artikler i kategorien: 
Lær teksttrick og salgspsykologi

Vigtig viden