Lad mig fortælle dig en hemmelighed:
Min debut som virksomhedsblogger var forfærdelig. Jeg ved ikke, hvorfor jeg fortsatte med at blogge efter den start.
Men det gjorde jeg. Faktisk elsker jeg stadig at skrive blogindlæg, og nu har jeg været seo-tekstforfatter i mange år.
Så derfor kan jeg indrømme det her:
Min debut som virksomhedsblogger var en fiasko, fordi jeg gjorde en stor fejl.
Så den fejl kostede mig en masse dyrebar tid og en kunde, som jeg ikke havde råd til at miste på det tidspunkt.
Det er surt.
Men du behøver ikke gøre fejlen. For den er nem at undgå.
Læs videre for at se, hvordan du undgår fejlen.
Og: Dette trick fungerer lige så fint, når du skal lave en video, skrive et nyhedsbrev – eller en hel e-bog.
Jeg ville gøre det godt. Så det blev en total katastrofe.
Nå, lad os komme til sagen. Jeg blev kontaktet af en kvinde, der driver en blog om bryllupper.
Hun ville have et indlæg om at planlægge det perfekte bryllup.
Jeg gjorde, hvad jeg kunne, for at hun kunne få et rigtig godt blogindlæg.
MEN ak …
Det duede bare ikke. Og det værste var, at da jeg læste indlægget igen, kunne jeg nemt forstå, hvorfor hun ikke ville have det.
Jeg havde også sagt nej til det blogindlæg, hvis jeg selv havde haft en blog om bryllupper. For indlægget var lidt som en pixi-Wikipedia om bryllupper.
Det, jeg troede om blogindlæg, var helt forkert
Jeg troede nemlig, at mit blogindlæg skulle informere folk om hver eneste lille detalje ved planlægning af et bryllup.
Og det duer ikke.
I hvert fald ikke hvis du vil skrive et læsbart blogindlæg.
Måske kan du genkende den overambitiøse blogger, jeg var dengang?
Så skal du gøre sådan:
- Spørg dig selv: Hvad er den ENE ting, min læser skal lære af blogindlægget?
- Skriv det ned i EN linje.
- Skriv en overskrift, der fortæller: Hvem blogindlægget henvender sig til. Hvad læseren kan lære af det. Hvorfor det er vigtigt. Og husk et call to action.
Det er jo hele 4 ting, det går virkelig ikke?!
Jo da! Se selv. Her er en overskrift, der lever op til de 4 krav:
- Vælg den helt rigtige kjole – uden at sprænge bryllupsbudgettet
Overskriften fortæller:
- Hvem blogindlægget henvender sig til: Kvinder, der skal have fingre i en brudekjole nu
- Hvad er fordelen ved at læse blogindlægget: Læseren får den helt rigtige kjole.
- Hvad undgår læseren: At sprænge budgettet, så gæsterne må nøjes med spaghetti og flåede tomater.
- … og et call to action mangler heller ikke: Vælg!
Har du svært ved at fokusere på én vinkel og skrive din overskrift?
Gør dette:
Skriv EN enkelt sætning, der opsummerer dit blogindlæg.
Hvis du ikke kan det, er din vinkel ikke spids nok.
Så den dårlige nyhed er: Du er nødt til at omskrive dit blogindlæg.
Måske skal du sortere mange gode idéer og kloge pointer fra.
Men den gode nyhed er, at det nye blogindlæg bliver 10 X bedre.
OG: Alle de frasorterede ideer forvandler du snart til nye blogindlæg, nye videoer og nye nyhedsbreve.
Har du brug for hjælp af en erfaren tekstforfatter og kundetypespecialist? Få et tilbud og en tekstforfatterpris her.