• Home
  • Blog
  • Copywriterens sorte samvittighed

Copywriterens sorte samvittighed

Lad mig fortælle dig en hemmelighed:

Min debut som virksomhedsblogger var forfærdelig. Jeg ved ikke, hvorfor jeg fortsatte med at blogge efter den start.

Men det gjorde jeg. Faktisk elsker jeg stadig at skrive blogindlæg, og nu har jeg været seo-tekstforfatter i mange år.

Så derfor kan jeg indrømme det her:

Min debut som virksomhedsblogger var en fiasko, fordi jeg gjorde en stor fejl.

Så den fejl kostede mig en masse dyrebar tid og en kunde, som jeg ikke havde råd til at miste på det tidspunkt.

Det er surt.

Men du behøver ikke gøre fejlen. For den er nem at undgå.

Læs videre for at se, hvordan du undgår fejlen.

Og: Dette trick fungerer lige så fint, når du skal lave en video, skrive et nyhedsbrev – eller en hel e-bog.

Jeg ville gøre det godt. Så det blev en total katastrofe.

Nå, lad os komme til sagen. Jeg blev kontaktet af en kvinde, der driver en blog om bryllupper.

Hun ville have et indlæg om at planlægge det perfekte bryllup.

Jeg gjorde, hvad jeg kunne, for at hun kunne få et rigtig godt blogindlæg.

MEN ak …

Det duede bare ikke. Og det værste var, at da jeg læste indlægget igen, kunne jeg nemt forstå, hvorfor hun ikke ville have det.

Jeg havde også sagt nej til det blogindlæg, hvis jeg selv havde haft en blog om bryllupper. For indlægget var lidt som en pixi-Wikipedia om bryllupper.

Det, jeg troede om blogindlæg, var helt forkert

Jeg troede nemlig, at mit blogindlæg skulle informere folk om hver eneste lille detalje ved planlægning af et bryllup.

Og det duer ikke.

I hvert fald ikke hvis du vil skrive et læsbart blogindlæg.

Måske kan du genkende den overambitiøse blogger, jeg var dengang?

Så skal du gøre sådan:

  • Spørg dig selv: Hvad er den ENE ting, min læser skal lære af blogindlægget?
  • Skriv det ned i EN linje.
  • Skriv en overskrift, der fortæller: Hvem blogindlægget henvender sig til. Hvad læseren kan lære af det. Hvorfor det er vigtigt. Og husk et call to action.

Det er jo hele 4 ting, det går virkelig ikke?!

Jo da! Se selv. Her er en overskrift, der lever op til de 4 krav:

  • Vælg den helt rigtige kjole – uden at sprænge bryllupsbudgettet

Overskriften fortæller:

  • Hvem blogindlægget henvender sig til: Kvinder, der skal have fingre i en brudekjole nu
  • Hvad er fordelen ved at læse blogindlægget: Læseren får den helt rigtige kjole.
  • Hvad undgår læseren: At sprænge budgettet, så gæsterne må nøjes med spaghetti og flåede tomater.
  • … og et call to action mangler heller ikke: Vælg!

Har du svært ved at fokusere på én vinkel og skrive din overskrift?

Gør dette:

Skriv EN enkelt sætning, der opsummerer dit blogindlæg.
Hvis du ikke kan det, er din vinkel ikke spids nok.
Så den dårlige nyhed er: Du er nødt til at omskrive dit blogindlæg.
Måske skal du sortere mange gode idéer og kloge pointer fra.
Men den gode nyhed er, at det nye blogindlæg bliver 10 X bedre.
OG: Alle de frasorterede ideer forvandler du snart til nye blogindlæg, nye videoer og nye nyhedsbreve.
Har du brug for hjælp af en erfaren tekstforfatter og kundetypespecialist? Få et tilbud og en tekstforfatterpris her.

 

Related Posts

Få hjælp til tekst - med fokus på salg Ja, lige nu kigger jeg på dig, som har en stor boglig viden.Du har slugt enorme bunker bøger under din uddannelse.Du har afleveret rapporter, specialer eller afhandlinger. Så det er kun naturligt, at du skriver webtekster, brochurer og pressemeddelelser på dit job. Hvem skulle ellers? Du er jo den medarbejder, der har de bedste forudsætninger for det. Du har et forspring,

Styrk troværdigheden - spar på tillægsord Hvad er tillægsord? Tillægsord er de ord, som lægger sig til et andet ord og fortæller noget om det. Tillægsordet kan fortælle noget om navneord, pronominer eller egennavne. Men tillægsordet kan også fortælle noget om begivenheder. Et eksempel, hvor tillægsord lægger sig til navneord: I sætningen "Hun har en pæn bluse på" lægger ordet "pæn" sig til navneordet "bluse." Eksempel på tillægsord, der lægger

Hver evig eneste dag bliver min hjemmeside angrebet af hackerbotter. Sandsynligvis også din. Jeg er i hvert fald ikke alene.Både småbitte og gigantiske virksomheder er under beskydning.I den sidste weekend af februar 2024 er flere store virksomheder og kommuner blevet nedlagt af hackere, skriver TV2.dk Det er træls. Men vi kan ikke gøre andet end at beskytte vores hjemmeside, så godt vi nu kan. Derfor har jeg interviewet Michael Leitner

Video: Må jeg præsentere dig for 3 af de seotekstforfattere, du skal undgå? Du har brug for seo-tekstforfatningSå du vil hyre en seo-skribent, men! Hvem skal du dog vælge til opgaven? Der er nok at vælge imellem. Så du ringer febrilsk rundt ... Men efter samtalerne er du faktisk stadig meget i tvivl. Godt. Lad mig fortælle dig, hvem du ikke skal overlade din seo-tekstforfatning til.  Faresignal 1:Du: "Hvor lang

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}