Blogging?? Er det ikke lidt gammeldags?
Nej. Tværtimod.
Rygterne om bloggens død er stærkt overdrevne
Men du er ikke den eneste, der har dén fornemmelse.
Allerede i 2015 kaldte SOME-ekspert Astrid Haug bloggen for “en gammel travhest.”
Men heldigvis skrev hun også, at bloggen stadig havde mange gode år foran sig.
Det havde hun ret i.
Siden dengang er blogging nemlig kommet stærkt igen som en vej til synlighed og salg for virksomheder.
5 grunde til, at din blog er uundværlig
Content er den vigtigste ranking faktor på Google
I 2021 gik enhver tekstforfatters drøm i opfyldelse!
Google meldte nemlig ud, at content bliver den vigtigste ranking faktor i fremtiden.
Med andre ord kan vi regne med, at gode blogindlæg i fremtiden måske er endnu vigtigere end links fra stærke hjemmesider.
Hvorfor? Tja, Google er træt af linkspam. Altså links fra onlinefora og links fra betalte blogindlæg.
Netop derfor skal content og god brugeroplevelse afgøre slaget om topplaceringer på Google i fremtiden.
Danskerne shopper online – og du vil også sælge noget!
Onlineshopping er ufatteligt populært, og hvert år vokser salget.
Det betyder selvfølgelig, at konkurrencen om onlinekunderne også er heftig.
Derfor må du altså lægge en strategi for, hvordan din hjemmeside eller webshop bliver set af kunderne online.
Det er her, din blog kommer ind i billedet!
Du kan nemlig bruge virksomhedens blog til at lokke mennesker ind på dit website, som ellers aldrig havde besøgt den.
Det er en stor fordel. Ikke mindst for små virksomheder, som ikke vælter sig i penge til Facebookannoncer og Google Adwords.
Folk googler mere – og bedre!
Mine forældre brugte den gule telefonbog, når de ville købe noget, vi ikke kunne finde lokalt.
Men telefonbogen er død nu. Vi googler efter varer og ydelser, før vi (måske) bestiller noget online eller kontakter en virksomhed.
Men ikke nok med det. Vi googler også, når vi vil finde løsninger på problemer.
Som fysioterapeut kan du måske skrive blogindlæg om søgeordsudtryk som “ondt i ryggen”, hvor du forklarer folk, hvad de kan gøre i hverdagen.
Og hvis du sælger vaskemaskiner, kan du skrive blogindlæg om valg af vaskemaskine.
Derfor kan du forvente meget mere trafik fra Google, hvis bloggen på din hjemmeside eller webshop svarer på spørgsmålene.
Desuden er det meget nemmere at blive fundet på Google på spørgsmål og andre long tail søgeordsudtryk, end hvis du kun optimerer til trofæord, som alle dine konkurrenter kæmper om.
Din blog lokker folk ind på nyhedsbrevet
Selvfølgelig kan du køre annoncer for dit nyhedsbrev. Og det bør du!
Men det gør jo ikke noget, at din blog også skaber trafik, så du får endnu flere læsere på nyhedsbrevet.
Nyhedsbrevet er nemlig en god forretning for mange selvstændige.
Faktisk viser statistikker, at du kan tjene fyrre kroner, hver eneste gang du bruger én krone på nyhedsbrevet.
Desuden kan du selvfølgelig sagtens skrive nyhedsbreve, hvor du linker til din blog.
Du skal bare sørge for, at dit nyhedsbrev også giver værdi i sig selv.
Det betyder, at folk får de vigtigste informationer ved at læse nyhedsbrevet. Så kan de mest nysgerrige hoppe over på bloggen og læse videre der!
Har du brug for en tekstforfatter og virtuel assistent?
Du er altid velkommen til at booke en rådgivning i min kalender.
Første samtale koster ikke en øre. Til gengæld får du mine bedste råd til, hvordan du når dit mål.