En bindestreg er ligesom en knude …
Den binder nemlig ord eller orddele sammen. Præcis som ordet fortæller. Men hvad er en bindestreg? Hvornår skal du sætte den? Og hvad er forskellen på bindestreg og tankestreg? Få svarene nu – det er ikke svært.
Bindestreg? Ja, nej, måske!
Sommetider er den ganske frivillig at bruge. Andre gange skal du faktisk sætte den lille beskedne streg, når du gerne vil holde dig gode venner med din gamle dansklærer.
Hvornår skal du bruge bindestreg?
Hvornår skal du ikke have bindestreg?
Faktisk kan du altid sætte den mellem stavelser i et ord, når det gør teksten nemmere at læse.
Men lad være med at bruge bindestregen i sammensatte ord, medmindre de giver dine læsere problemer.
Hvis du har alt for mange, ser det bare forvirrende ud.
I værste fald virker en overflod af bindestreger, som om du taler ned til læseren!
Du behøver selvfølgelig ikke dele ord som køkkenhave, hjemmekontor eller arbejdsplads. Bare skriv dem ud i et! Hvis du er i tvivl, kan du heldigvis altid slå op i Retskrivningsordbogen online.
Bindestreg og tankestreg! Hvad er forskellen?
Bindestregen binder ord eller orddele sammen til længere ord.
Tankestregen viser, at der er en kort pause i en sætning.
En tankestreg i Word er en lille smule længere end bindestregen.
Hvornår skal du bruge tankestreg?
Der er aldrig krav om tankestreg! Du kan nemlig erstatte tankestregerne med komma, parentes eller punktum.
Når læseren støder på tankestregen, opstår der en ganske kort pause i læsningen. Det betyder altså, at læseren tænker lidt mere over ordenes betydning, og de får dermed en større kraft.
Derfor kan du bruge dine tankestreger til at vise, at noget er vigtigt, overraskende eller chokerende.
Eksempler på tankestreg:
Du kan bruge tankestregen i stedet for komma, når der er et indskudt led eller en indskudt sætning.
Har du brug for professionel tekstforfatning? Book en uforpligtende rådgivning i kalenderen.