• Home
  • Blog
  • Kan enhver billig skribent levere din webtekst?!

Kan enhver billig skribent levere din webtekst?!

"Næsten enhver syttenårig kan skrive en seo-tekst", sagde en marketingmand forleden.

Og ærlig talt: Som erfaren tekstforfatter kan man godt blive lidt træt af, at folk tror, at enhver billig skribent kan skrive hvad som helst.

5 problemer i begyndertekster:

Manglende søgeordsanalyse

Det er selvfølgelig ikke alle tekstforfattere, der tilbyder søgeordsanalyse. Det er helt fint. Men det kræver jo så, at du som kunde kan lave en søgeordsanalyse. Ellers vil din webtekst ikke kunne ranke på alle de søgeord, den burde.

Ingen struktur

En erfaren tekstforfatter ved, hvordan salgstekster til web, blogindlæg og nyhedsbreve skal opbygges. Derfor kan du tit genkende en nybegyndertekst på, at den virker rodet og ustruktureret.

Forkert sprogtone

Der er forskel på juridiske tekster – og de tekster, der kan markedsføre en psykolog, der arbejder med mennesker i sorg.

Derfor skal tekstforfatteren lytte til kunden og undersøge, hvilken målgruppe teksten skal henvende sig til.

Mange nye skribenter bruger en semi-akademisk sprogtone til alle de tekster, de leverer.

Det giver teksten et uformelt og upersonligt præg, som ikke nødvendigvis matcher lige præcis din virksomhed og dine kunder eller klienter.

Vævning

Teksten gentager det samme … igen og igen – og så lige en gang til! Til gengæld mangler der tit de gode købsargumenter og vigtige oplysninger, der skal gøre folk købeklar.

Sprogtudser

Slåfejl, stavefejl, kommafejl … alt sammen noget, der ødelægger helhedsindtrykket og giver indtryk af manglende professionalisme. Og hvor er det bare ærgerligt, når du nu alligevel har brugt tid og penge på dine hjemmesidetekster.

En erfaren tekstforfatter er tit billigere end en billig skribent

Hvis du får en tekst, du ikke er glad for, har du ikke sparet noget ved at vælge en billig skribent. 

Samtidig kan en erfaren onlineskribent meget bedre vurdere opgaven, så du får den rigtige pris.

Desuden slipper du for at lede efter nye tekstforfattere hele tiden. Det kan du nemlig let spilde en masse tid på, hvis du vælger en billig skribent. Før eller senere (tit før!) finder den billige tekstforfatter nemlig på noget andet at lave …

Så skal du bruge tid på at google efter skribenter online og ringe eller skrive rundt. Derefter skal du igen forklare skribenten alt om din virksomhedsprofil, din kundemålgruppe og det, du sælger …. altså en masse dyr spildtid.

Hvad koster det at booke en erfaren skribent?

Du kan ganske gratis booke et kvarters rådgivning en gang. Men du vil selvfølgelig også gerne vide, hvad det koster at få løst din opgave. 

Du kan vælge mellem klippekort, hvor du får rabat ved forudbetaling, og faktura.

Mange kunder beder om en ordpris.

Du kan godt få en ordpris, men så skal jeg også vide, hvilken opgave der er tale om. 

Der er nemlig rigtig stor forskel på, hvor lang tid opgaverne tager:

  • Produkttekster om enkle produkter tager ikke så lang tid som tekster om komplicerede produkter. 
  • Tekster til linkbuilding tager som regel ikke så lang tid, fordi den samme tekst kan omskrives og “genbruges”.
  • Webtekster til konsulenter, behandlere og andre eksperter tager længere tid. Det skyldes, at jeg skal interviewe virksomhedsejeren. Jeg skal have en god indsigt i virksomhedens kundemålgruppegruppe, og hvilket behov virksomheden opfylder. 
  • Webtekster til eksperter bliver billigere, jo flere du bestiller. Det skyldes, at jeg lærer virksomheden godt at kende, og så skal der ikke bruges så meget tid på research på sigt. 

Få gratis rådgivning

Du er meget velkommen til at få et kvarters gratis rådgivning. Sammen finder vi ud af, hvad netop du har brug for.
Du kan også se tekstforfatterpriser her – måske er det billigere, end du troede.

Undgå let 9 fatale fejl - og få en bedre hjemmeside på få dage

Du får også nyhedsbrev om tekst, der skaber salg

Læs artikler i kategorien: 
Lær teksttrick og salgspsykologi

Vigtig viden