ChatGPT er en hurtig skribent. Men ikke en fremragende skribent
ChatGPT er hurtigt blevet meget populær. Det er ikke så mærkeligt.
Ét enkelt klik – så spytter AI’en alenlange tekster ud om ethvert emne.
Måske er du én af de mange, der allerede bruger ChatGPT til blogindlæg eller salgstekst?
Men alligevel bør du aldrig nogensinde kopiere tekster direkte fra ChatGPT til din hjemmeside.
Du er nødt til at dobbelttjekke, om artiklerne er faktuelt korrekte. Du er også nødt til at redigere de artikler, ChatGPT har genereret til dig.
Nu skal jeg forklare dig hvorfor!
ChatGPT er ikke fantasifuld. Det ser bare sådan ud.
Du kan godt bruge ChatGPT til at få idéer, du måske ikke selv var kommet på.
Men ChatGPT er bestemt ikke fantasifuld – tværtimod. For AI bygger på logiske principper – ikke kreativitet.
Nærmere bestemt fungerer ChatGPT sådan, at når programmet “skriver” et ord, vælger den det ord, som et menneske med størst sandsynlighed ville bruge i sætningen.
Sætningerne er altså per definition generiske.
Det kan betyde, at teksterne er kedelige og klichefyldte.
Det er et problem, fordi Google – og mennesker – belønner det content, der er bedre end konkurrenternes.
Så hvis teksten bare er parafrase af det, konkurrenterne leverer – i en kedeligere sprogtone – er det ikke god SEO.
Der kan også være risiko for duplicate content.
Og bare rolig – det siger jeg ikke kun for at få flere kunder. For hvis du spørger ChatGPT selv, får du nemlig også at vide, at risikoen for duplicate content er én af ulemperne ved AI-tekster.
Faktisk er ChatGPT mere kedelig, end du tror
Fordi ChatGPT skriver generisk, leverer AI’en aldrig noget nyt, som folk ikke har hørt før.
Det er et problem i markedsføring, for folk husker dig ikke for generisk content.
De husker dig for content, som viser din faglige ekspertise – og dine holdninger.
ChatGPT rammer ofte tonen skævt – og laver mange sprogbøffer
En AI har ingen sans for sprogets finere nuancer.
Jo, du kan da godt prompte ChatGPT til at skrive mere afslappet, sjovt eller formelt.
Men du vil se, at du tit får en tekst, hvor sprogtonen rammer lidt skævt – og som er fuld af anglicismer og sprogfejl.
“Fakta” fra ChatGPT skal altid dobbelttjekkes
ChatGPT laver mange faktuelle fejl – især på dansk – mens ChatGPT allerede er bedre på engelsk.
Jeg har lavet et par eksperimenter med at bruge ChatGPT til research, og resultaterne er ret foruroligende.
Botten er bedst, når den “skriver” om emner, der er rigtig meget materiale om online.
Hvis du skriver om noget, der ikke er særligt meget materiale om, kan du hurtigt komme alvorligt på glatis.
Det betyder, at medmindre du selv ved alt om emnet, er du nødt til at dobbelttjekke alt, hvad ChatGPT påstår.
AI-entusiaster påstår, at hvis du bare er dygtig nok til at prompte, laver ChatGPT ingen fejl.
Der er godt nok ingen tvivl om, at jo bedre og mere præcis din prompt er – jo færre fejl får du.
Men du kan jo alligevel ikke være sikker på, at der ingen fejl er. Så du er altså nødt til at faktatjekke alt – hvis du overhovedet skal bruge ChatGPT til research online. Jeg ville ikke vove det!
Se eksemplet i boksen nederst.
ChatGPT er faktisk ret egenrådig
I ChatGPT kan du altid generere mere og mere tekst om ethvert emne.
Du kan faktisk få præcis så meget tekst om emnet, som du vil have!
Desværre bliver teksten ringere, jo længere den bliver.
Du kan nemt komme ud for, at ChatGPT bare omskriver det afsnit, den allerede har skrevet, så du får en ny og ringere version.
Endnu værre: Jo længere tekst – jo flere faktuelle fejl skal du forvente. For når ChatGPT ikke har oplysninger om emnet, digter AI’en simpelthen bare videre!
Det samme kan ske, hvis du beder programmet rette en tekst for stavefejl, slåfejl og tegnsætningsfejl. For hvis du ikke udtrykkeligt forlanger, at AI’en KUN retter fejl, kan den sagtens finde på at omdigte teksten eller give den en helt ny slutning!
Derfor …
… bør du aldrig lade ChatGPT gøre alt arbejdet, når du skriver et blogindlæg. For så får du nemlig kedelige, dårlige tekster fyldt med banaliteter og klichéer – og måske ligefrem en ordentlig stak faktuelle fejl.
For sandheden er: Du skal også selv kunne skrive godt for at få glæde af AI’en.
For ellers kan du jo ikke vurdere, redigere og rette den tekst, ChatGPT spytter ud til dig.
Kort sagt: Hvis du ikke kan skrive gode tekster uden AI, kan du heller ikke skrive gode tekster med ChatGPT.
Så hvad kan du bruge ChatGPT til?
Du kan bruge ChatGPT til:
- At få idéer til blogindlæg
- At lave første udkast til oversættelse af simple tekster – såfremt du husker at dobbelttjekke
- At omskrive simple tekster til linkbuilding til nye versioner for at undgå direkte kopiering
- At redigere tekst til en anden sprogtone – til et vist niveau, for perfekt er det ikke!
- At finde sprogfejl. Men bemærk: ChatGPT fjerner ikke altid alle fejl. Du skal også prompte den til kun at rette fejl – ikke redigere.
Har du brug for professionel tekstforfatning? Få en rådgivning
Måske har du erkendt, at du har brug for en erfaren menneskelig tekstforfatter med HI – human intelligence – også selvom en AI selvfølgelig er billigere?
Du kan få overblik over tekstforfatterpriser her.
Book også gerne en tid i min kalender – den første rådgivning koster dig ikke en øre.
Vær forsigtig, hvis du bruger ChatGPT til research til dine tekster
Jeg har gjort et par forsøg, hvor jeg har researchet på forskellige emner med ChatGPT.
Resultatet varierede en hel del.
Men konklusionen er som forventet: Jo flere artikler, der er om emnet online i forvejen - jo bedre resultater giver ChatGPT.
Hvis der ikke er særligt mange kilder, kan det til gengæld gå helt galt. Det viser dette eksempel, hvor jeg ville lave en hurtig research på forfatteren Dea Trier Mørch.
Min prompt:
Hvem er Dea Trier Mørch, hvor er hun født, hvilken uddannelse har hun, hvilke bøger har hun skrevet, hvem har hun været gift med?
Svar fra ChatGPT:
Dea Trier Mørch var en dansk forfatter og feminist, født den 12. januar 1941 i København, Danmark. Hun døde desværre den 15. juni 2001.
Dea Trier Mørch havde en uddannelse i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Hun var en aktiv del af den danske kvindefrigørelsesbevægelse og bidrog til at sætte fokus på kvinders rettigheder og ligestilling i samfundet gennem sit forfatterskab.
Hun skrev flere romaner og digtsamlinger, hvoraf nogle af hendes mest kendte værker inkluderer:
"Vinterbørn" (1976) - Romanen handler om en gruppe kvinder, der beslutter sig for at få børn uden mænd.
"En blank dag" (1984) - En roman, der udforsker kvindelig identitet og seksualitet.
"Blomster og blade" (1989) - En digtsamling med temaer om kærlighed, tab og natur.
"Firbenets år" (1995) - En roman om en kvindes kamp for at finde sin egen stemme og identitet.
Dea Trier Mørch blev først gift med forfatteren Klaus Rifbjerg og -senere med forfatteren Olav Harsløf.