• Home
  • Blog
  • Yes – Thomas er i avisen! Få medieomtale

Yes – Thomas er i avisen! Få medieomtale

Hvad er en pressemeddelelse? Din genvej til medieomtale

 

Yes, min pressemeddelelse om Thomas Ørts er i avisen! Du kan også få medieomtale, så læs videre, hvis du har en nyhed, du gerne vil have i avisen – eller et andet medie.

Thomas er forfatter til bogen TyksakNejtak, der handler om hans sejr over svær overvægt.

Han giver bogen væk til alle, der gerne vil tabe sig. Det er den gave, jeg har skrevet en pressemeddelelse om.

Nyheden blev bragt i flere medier – bl.a. TV2 Østjylland, Lemvig Folkeblad og Århus Lokalavis. Men det var nok dobbeltopslaget i Hjemmet, der glædede Thomas mest!
Flere tusinde mennesker har hentet den gratis e-bog online.

Hvis du ikke selv orker at bøvle med den pressemeddelelse, skriver jeg gerne for dig.

 

 

Hvis du kan, hvorfor kommer jeg så ikke i avisen?!

Well ... Thomas er topskrap til markedsføring. Han havde gjort et stort forarbejde, allerede da jeg kom ind i billedet.

Men alligevel: Du kan også komme i avisen eller andre medier. Det er faktisk ikke så svært - kunsten er at flytte fokus fra afsenderen (sig selv) til modtageren (det medie, der gerne skal bringe historien).

Skyd genvej til rampelyset med 8 råd til en pressemeddelelse, der bliver set - selv hvis den ikke bliver bragt.


Hvordan skriver man en pressemeddelelse?

  • Vælg nyheder, der har en chance. Din historie skal have relevans for flere end dem, der vil købe noget af dig. Den skal være mere nyhed end reklame. Det gælder især, hvis du skriver til landsdækkende medier. I lokalpressen slipper du nemmere af sted med reklame. Et eksempel: For nylig blev jeg kontaktet af en kvinde, der havde åbnet en webshop med mærkevaretøj. Hun ville gerne have, at jeg sendte en pressemeddelelse om det. Jeg forklarede hende, at en ny webshop ikke i sig selv er nyhed nok til medierne. En nyhed om en ny webshop bliver let til ren reklame – og så er der stor fare for, at den ikke bliver trykt.
  • Find flere vinkler. Jeg foreslår derfor 3 mulige vinkler på Tinas nyhed. Pressemeddelelsen skal gerne være som skrevet til den redaktion, hvor den triller ind i indbakken. Til damebladene kan det være historien om, hvorfor hun har ændret sit liv og nu driver webshop. Til lokalavisen kan hun skrive en nyhed om, at områdets erhverv har det svært – men at hun alligevel driver webshop med succes. Hun kan også tilføje et par ord om, at kvinder i nabolaget kan se ind til en snak om stil. Til iværksætterfora m.m. kan hun skrive om, hvad der foregår bag kulisserne, når en webshop åbner. Jo bedre nyheden passer til de medier, der får den, jo større er chancen for, at de faktisk bringer den.
  •  Skriv hele historien - men kort! En fængende overskrift er vigtig. Den skal gerne være et ultrakort referat af pressemeddelelsen. Til dameblade kunne overskriften lyde:
    ”Tina lever sin drøm: Kvittede jobbet og åbnede webshop”.
  • Overskriften følges op med et par linjer, hvor historien uddybes: ”Da Tina tog springet og fik CVR-nr., anede hun ikke, at webshoppen ville ændre alt i hendes liv.”Så kommer ”brødteksten.” Her uddybes historien. Bryd gerne den fortællende stil med et par citater - det gør teksten levende.
    Husk, at historien skal kunne "klippes" nedefra. Du kan ikke vide, hvor meget plads der er til din historie. Du kan selvfølgelig heller ikke vide, om den bliver omskrevet. Men gør dig  umage - så bliver den måske ligesom min bragt, præcis som den er.
    Din historie skal give mening, selv hvis der kun er plads til halvdelen i avisen. Læs om nyhedstrekanten, hvis du vil vide mere om, hvordan du opbygger pressemeddelelsen.
    Husk lige korrektur - ikke? 
  • Ring til redaktionen. Ring til redaktionen og fortæl din historie ultrakort. Spørg, hvilken journalist der arbejder med stofområdet. Send pressemeddelelsen direkte til den rette mand eller kvinde.
  • Husk foto i høj opløsning - og kontaktinfo. Brug et godt foto – gerne et par stykker – som illustrerer det, pressemeddelelsen handler om.
    Fotoet vedhæftes til e-mailen i høj opløsning, ellers bliver billedkvaliteten for ringe.
    Til Tinas pressemeddelelse kunne det være et foto af hende selv mellem tøjstativerne. Skriv telefonnummer og gerne adresse – så kan journalisten kontakte dig, hvis der er brug for flere oplysninger.
  • Sæt pressemeddelelsen ind i e-mailen. Vedhæft den også som Word-dokument.  Sæt gerne en lille version af billedet ind i Wordversionen - så kan redaktionen se, at alt er klar til trykning.
    Skriv i e-mailen, at du vedhæfter pressemeddelelse og foto i høj opløsning.
  • Send enkeltvis til redaktionerne. Send pressemeddelelsen til relevante medier enkeltvis. Jeg sender som regel BCC, så modtageren ikke kan se, hvor mange redaktioner der har fået den.Du kan også sende CC. Det ville jeg gøre, hvis jeg sendte én om ugen til de samme medier. Hvis jeg var afhængig af redaktionens velvilje, ville jeg ikke drille ved at lade dem tro, de havde en solonyhed, når jeg også sendte til konkurrenten.Du kan ikke nøjes med pressetjeneste - men du kan supplere med pressetjeneste i dit arbejde for at skabe medieomtale.
  • Ring til redaktionen. Ring efter et par dage til den relevante journalist på de vigtigste redaktioner og spørg høfligt, om din pressemeddelelse bliver bragt. På den måde sikrer du dig, at de i hvert fald overvejer det. Samtidig kan du sende den igen, hvis den er gået i spambakken. Samtidig kan du uddybe, hvorfor din historie er interessant.
  • Skriv én til, hvis du får succes! Måske er du så heldig, at du har skrevet om et projekt, der bliver en succes. Så kan du skrive én pressemeddelelse til og sende den til de samme medier - måske flere. Det kan du gøre, uanset om du fik medieomtale med den første pressemeddelelse eller ej - bare du ikke er indforstået. Du kan jo ikke regne med, at alle har set nyheden første gang.

Se eksempler

Du kan se eksempler på pressemeddelelse her. Læs mere - og bestil din pressemeddelelse.

Louise Lamberth

PressemeddelelseDin virksomhed har helt sikkert også en pressehistorie - eller flere.Men mange

Se tilbud
Læs artikler i kategorien: 
Bliv set med medieomtale

Vigtig viden