Du tror, ChatGPT er tekstforfatter
Men det er forkert! ChatGPT får ingen originale ideer og skriver ikke på samme måde som en menneskelig tekstforfatter.
Programmet genererer tekst baseret på algoritmer.
Det betyder, at ChatGPT er bedst til generiske tekster om mainstream-emner.
Altså emner, der allerede er godt dækket på internettet - og hvor vinklen ikke er videre original.
Nej - det lyder ikke særlig interessant.
Men heldigvis er det kun starten på dit skriv mere med AI-projekt.
Du kan nemlig træne ChatGPT - og så får du bedre tekstudkast.
ChatGPT har ikke lært dig og dine kunder at kende
Logger du også bare ind, skriver en simpel prompt som: "Skriv en salgstekst om fysioterapi" og bliver skuffet over udkastet? Det forstår jeg godt. Det er nok fyldt med klistrede klicheer og fluffy floskler.
ChatGPT har nemlig brug for mere information om din virksomhed, dine unikke selling points og din kundemålgruppe.
Du har ikke tilpasset sprogtonen
Måske mener du, at sprogtonen i dine ChatGPT-tekster ikke matcher din virksomheds målgruppe?
Så har du sandsynligvis ikke fastlagt den rigtige sprogtone.
ChatGPT kan snildt veksle mellem højtravende businessklicheer som "Vi tager din virksomhed til det næste niveau" og jordnære løfter som "Du skal ikke være bekymret for prisen."
Men heldigvis kan ChatGPT også skrive i en tone, der ligner din egen.
Det kræver bare, at du først definerer den.
Her kan Emotionelle Kundetyper være en stor hjælp.
Du er ikke selv tekstforfatter
Sandheden er, at hvis du ikke kan skrive en god tekst uden AI, så kan du heller ikke med AI.
Fordi: Du skal vide, hvordan en god og velskrevet tekst er opbygget trin for trin.
For så kan du skrive gode prompts - og justere de udkast, ChatGPT leverer.
Og omvendt: AI'en kan forstærke dine egne fejl, hvis du ikke forstår, hvordan teksten skal opbygges.
Det sker, fordi du ikke har den nødvendige viden til at vurdere tekstudkastene. Det betyder, at dine prompts bygger den ene dårlige beslutning oven på den næste.