• Home
  • Blog
  • 4 myter om korrektur – og 4 knusende kendsgerninger!

4 myter om korrektur – og 4 knusende kendsgerninger!

Folk siger så meget – som du ikke skal tro på!

“Folk er ligeglade med sprogfejl”

Nej, det er de ikke – siger fagfolk!
I 2012 gennemførte Dansk Sprognævn en undersøgelse af unges holdning til stavefejl på Facebook. 
De unge blev spurgt, hvad de tænkte om skribenterne bag ens Facebook-opdateringer med og uden stavefejl. 
Det viste sig, at de konsekvent så mere positivt på skribenterne bag opdateringer uden stavefejl. 
“Ved alle signifikante forskelle er personen bag statusopdateringen med stavefejl blevet vurderet mere negativt end uden stavefejl”, lød det. 
Ja – men rapporten er trods alt mere end ti år gammel, tænker du måske?
Ja, men de mennesker, der var unge dengang, er købestærke forbrugere i dag!
Selv hvis de måske er blevet en smule mere tolerante over for stavefejl, er fejlene næppe en fordel i din virksomheds markedsføring. Tværtimod.

“Det er jo budskaber og ikke sprogfejl, der betyder noget”

Jo. Selvfølgelig er indholdet vigtigt!
Men sprogfejlene forhindrer læseren i at opfatte indholdet, sådan som du har tænkt det. 
De fleste kan let forstå teksten, selvom der er nogle få stavefejl – eller måske endda en skov af tegnsætningsfejl.
Men det gør jo aldrig teksten bedre, vel.
Desuden viser min erfaring som korrekturlæser, at de fleste tekster med mange fejl ikke bare trænger til korrektur. De trænger også stærkt til tekstredigering.
Når jeg læser korrektur, gennemgår jeg tit en tekst fem-seks gange. 
Det giver mig fem-seks chancer for at spotte og fjerne fejl. Men mindst lige så vigtigt: Det giver mig også fem-seks chancer for at redigere krøllede, snørklede sætninger – så budskabet står lysende klart.

 “Jeg behøver ikke korrektur. Jeg bruger stavekontrollen”

Words stavekontrol kan være en stor hjælp, hvis du normalt laver mange fejl. 
Men du må aldrig tro, den fanger alle fejl.
Stavekontrollen er nemlig langtfra perfekt – så du må aldrig stole blindt på dens forslag. 
Faktisk skal du gennemse stavekontrollens ændringsforslag et for et, får du accepterer eller afviser det. 
For ellers kan din blinde tillid betyde, at mange fejl overlever slutkorrekturen. 
Endnu værre: I værste fald laver Words stavekontrol nye fejl i dit dokument. 
Kort sagt: For at få det optimale resultat ud af stavekontrollen er du nødt til at kunne rette en tekst selv. 

“Jeg kan selv læse korrektur”

Måske – men sandsynligvis ikke. Det kræver nemlig stor sproglig viden at læse korrektur. Det kræver også tid. 
Men en dygtig korrekturlæser er en lille investering – der gør en stor forskel.

For sandheden om korrektur er nemlig, at ….

Alle laver fejl – og de fleste laver flere fejl, end de er klar over

“Puh … hvor var der mange fejl!” Sådan en mail har jeg flere gange fået fra kunder, som jeg havde rettet en tekst for.
Når vi arbejder med vores egne tekster, ved vi jo, præcis hvad der skal stå. Derfor læser vi ikke altid det, der står på siden – men det, der burde stå!
Samtidig sniger der sig typisk flere fejl ind, hvis I er flere om arbejdet – eller hvis emnet er meget komplekst.
Tidspres er selvfølgelig også nærmest garanti for flere fejl.

Troværdigheden står på spil i skriftlig kommunikation

Lad os være ærlige: 
For de fleste selvstændige er det totalt ligegyldigt for kerneydelsen, om de kan sætte komma.
Men alligevel er det vigtigt – fordi kunderne opfatter fejl som tegn på ligegyldighed og sjusk.
Og hvis leverandøren sjusker på et felt – så kan det jo være, at der også bliver sjusket med leverancen!

Korrektur kræver måske større sproglig viden, end du har

Det gælder vel at mærke også, hvis du er en øvet skribent. For selv den bedste tekstforfatter laver fejl. Fejl, som kun kan undgås, ved at teksten bliver gennemlæst og rettet – flere gange.
Jeg har selv arbejdet med tekst hele livet. Men alligevel gennemlæser og retter jeg altid mine blogindlæg og salgstekster flere gange, før jeg udgiver dem online.
For jeg ved, hvor meget det betyder at læse teksten én gang til … og så lige én ekstra gang!
Hvis jeg læser korrektur på en længere tekst – fx et bogmanuskript – skal jeg typisk igennem teksten fem-seks gange.
Først da kan jeg være sikker på, at jeg er sluppet af med fejlene.

Korrektur gør teksten meget nemmere at forstå

Nogle tekster skal ikke bare korrekturlæses, men også redigeres, før de er klar til verden.
For når vi skriver om emner, vi ved meget om, skriver vi tit indforstået.
Samtidig bliver sproget tit meget kompliceret, når vi forsøger at forklare noget indviklet.
Og allerværst: Meget tit ser skribenten ikke, hvor forvirrende teksten er. Simpelthen fordi hun selv forstår emnet til bunds.
En dygtig korrekturlæser retter ikke bare fejl, men omskriver også de uforståelige sætninger og vikler grammatiske snørklerier ud.

Korrektur er en lille investering, der gør en stor forskel

Kort sagt: Korrektur styrker ikke bare teksten, men også troværdigheden!
For som jeg plejer at sige: Hvert lille ord gør en STOR forskel.

Vigtig viden

Kan du sætte komma? Tjek det med en gratis kommatest Har du lyst til at

Skal du læse korrektur på din egen tekst? Her får du korrekturlæserens bedste tips.Undervurder ikke