Få flere salg ud af trafikken på hjemmesiden med konverteringsoptimering.
Selvfølgelig vil du gerne have mange købelystne gæster på din hjemmeside eller webshop!
For at få mere trafik arbejder du sikkert med seo eller betalt annoncering.
Men når så gæsterne lander, skal du jo også få dem til at konvertere.
Det betyder, at de skal gøre noget, som skaber værdi for dig.
De skal altså fx tilmelde sig et nyhedsbrev, kontakte dig eller købe noget.
Conversion Rate Optimization – eller CRO – handler om at få flere til at konvertere på den enkelte landing page.
Her kan du se, om din hjemmeside kan få flere til at konvertere.
Test din vigtigste salgsside punkt for punkt. Og gerne før du bruger mange penge på annoncering.
Test 12 punkter - før du kaster penge efter annoncer!
Skru op for salgsargumenter og anbefalinger
- Står det klart i tekstens overskrift, hvad man skal gøre på denne side – og hvilken fordel man opnår? Et eksempel: ”Download e-bogen Stress af – og slip fri af søvnløshed og uro” er en bedre overskrift end ”Tilmeld dig nyhedsbrevet og få e-bogen Stress af.”
- Er der en god, tillidsvækkende brødtekst i webteksterne, hvor der står det vigtigste først – og som uddybes linje for linje?
Forvent, at hvis produktet er dyrt og kompliceret, skal teksten være længere, end hvis produktet er billigt og let at forstå. Du skal derfor nok have en længere sælgende tekst, når du sælger selvbetalt efteruddannelse i 100 000-kronersklassen, end når du sælger en T-shirt med print til 300 kr.
At du så kan få brug for masser af tekst til at få din T-shirt op på Google, er en anden snak! - Er der flere calls to action i webteksten, gerne mindst et efter første afsnit - og et til allersidst? Og har dine calls to action en positiv klang? Køb her lyder fx ikke så positivt som Bestil nu og få 50 % rabat.
- Er der kundeanbefalinger af det, du vil sælge eller give væk? Gerne med navn, billede og præcisering af, hvorfor produktet vakte glæde! Og er der også gode billeder af produkt eller freebie til nyhedsbrev? Husk, at kundeanbefalinger skal kunne ses straks. Uden at der skal scrolles!
- Linker billeder til andre sider? Det skal de ikke - så klikker folk væk ved en fejl.
Få styr på flowet - eller mist konverteringer
Ser din hjemmeside overordnet flot ud - både på stor og lille skærm?
Er der styr på flowet? Spiller teknikken, så det er nemt at købe noget - eller tilmelde sig?
Beder du om så få oplysninger som muligt, når man fx vil købe eller tilmelde sig nyhedsbrev? Forvent, at jo flere oplysninger du beder om i flowet - jo mere falder din konvertering. Husk, at du kan jo bede om fødselsdato, køn og andre nyttige ekstraoplysninger en anden dag!
Troværdighed og tilgængelighed
- Er du nem at få fat i? Forskellige mennesker vil gerne kontakte dig på forskellige måder! Vær derfor gerne til at få fat i både på telefon, i mail eller kontaktformular og i chatbox på hjemmesiden.
- Er der en god om-side med billede af dig selv, dit navn, telefonnummer, e-mail, virksomhedens CVR-nummer og den fysiske adresse på hjemmesiden? Der må også meget gerne være en footer med de vigtigste oplysninger på alle sider.
- Er der SSL - den lille hængelås i hjørnet, der viser, at her kan man handle sikkert?
- Er virksomheden e-mærket eller har gode anbefalinger på Trustpilot eller lignende? Så vis det endelig frem!
Få tekster, der skaber synlighed og salg
Læs mere og kontakt mig gerne - jeg er skriveklar.
Læs også: Hvordan sælger du b2b og b2c?
Teksten på din hjemmeside har 2 sekunder til