13 nemme tips til konverterings-optimering ⋆ Tekstforfatter Louise Lamberth - kontakt freelance tekstforfatteren Konverteringsoptimering skaffer salg og følgere. Få 13 tips nu.
Tekstforfatter Louise Lamberth –  kontakt freelance tekstforfatteren
Del

13 nemme tips til konverterings-optimering

Konverteringsoptimering

Få flere salg ud af trafikken på hjemmesiden med konverteringsoptimering.

Som selvstændig vil du selvfølgelig gerne have mange købelystne gæster på din hjemmeside eller webshop.

For at få mere trafik arbejder du sikkert med seo eller betalt annoncering.

Men når så gæsterne lander, skal du jo også få dem til at konvertere. De skal altså fx tilmelde sig et nyhedsbrev, kontakte dig eller købe noget.

Konverteringsoptimering handler om at få din hjemmeside til at fungere så godt, at flere konverterer.

Conversion Rate Optimization – eller CRO – handler om at få flere til at konvertere på den enkelte landing page.

Har du brug for konverteringsoptimering  – eller bare mere trafik?

Se først på, hvor meget trafik du har på de sider, hvor du savner fx flere tilmeldinger til nyhedsbrevet eller flere salg.

Du kan få et godt overblik i Google Search Console. Her kan du se, hvor mange gæster de enkelte sider har.

Se på en af de vigtigste landing pages, hvor du savner konverteringer. 

Du kan nu beslutte, om du skal fokusere på konverteringsoptimering – eller om du snarere skal drive mere trafik til:

Hvis konverteringen på din side er lavere end to procent, skal du fokusere på konverteringsoptimering. Din side kan altså forbedres.

Men hvis konverteringen er over tre procent, har du en god konverteringsrate. Så kan du prøve at drive flere gæster til siden for at få flere konverteringer.

Hvis du beslutter dig for, at du skal arbejde med konverteringsoptimering, kan du se på tjeklisten!

Se på den vigtigste landingpage, og tjek den punkt for punkt. Du kan senere gennemgå de andre landingpages på samme måde.

Tjekliste

Få styr på flowet - eller mist konverteringer

  • Ser din hjemmeside overordnet flot ud - og virker den godt, både på stor og lille skærm?  
  • Er der styr på flowet? Spiller teknikken, så det er nemt at købe noget - eller tilmelde sig? 
  • Beder du om så få oplysninger som muligt, når man fx vil købe eller tilmelde sig nyhedsbrev? Du skal nemlig regne med, at jo flere oplysninger du beder om i flowet - jo mere falder din konvertering. Husk, at du kan jo bede om fødselsdato, køn og andre nyttige ekstraoplysninger en anden dag, hvis ikke de er strengt nødvendige nu.

Skru op for salgsargumenter og anbefalinger

  • Står det klart allerede i tekstens overskrift, hvad man skal gøre på denne side – og hvilken fordel man opnår – og gerne hvilken ulempe man undgår - ved at gøre det?  Et eksempel: ”Download e-bogen Stress af – og slip fri af søvnløshed og uro” er en bedre overskrift end ”Tilmeld dig nyhedsbrevet og få e-bogen Stress af.”
  • Er der en god, tillidsvækkende brødtekst, hvor der står det vigtigste først – og som uddybes linje for linje?
    Teksten må gerne være lang og uddybende, når det giver mening.
    Du kan regne med, at hvis produktet er dyrt og kompliceret, skal teksten være længere, end hvis produktet er billigt og let at forstå. Du skal derfor nok have en længere salgstekst, når du sælger selvbetalt efteruddannelse i 10 000-kronersklassen, end når du sælger en T-shirt med print til 300 kr.
    (At du så kan få brug for masser af tekst til at få din T-shirt op på Google, er en anden snak).
  • Er der flere calls to action i teksten, gerne mindst et efter første afsnit  - og et til allersidst? Og har dine calls to action en positiv klang? Køb her lyder fx ikke nær så positivt som Bestil nu og få 50 % rabat.
  • Er der kundeanbefalinger af det, du vil sælge eller give væk? Gerne med navn, billede og præcisering af, hvorfor produktet vakte glæde! 
  • Er der gode billeder af produkt eller freebie til nyhedsbrev? Husk, de skal kunne ses straks uden at scrolle.
  • Linker billeder til andre sider? Det skal de ikke, så kommer folk til at klikke væk.

Troværdighed og tilgængelighed

  • Er du nem at få fat i? Forskellige mennesker vil gerne kontakte dig på forskellige måder! Vær derfor gerne til at få fat i både på telefon, i mail eller kontaktformular og i chatbox på hjemmesiden.
  • Er der en god om-side med billede af dig selv, dit navn, telefonnummer, e-mail, virksomhedens CVR-nummer og den fysiske adresse på hjemmesiden? Der må også meget gerne være en footer med de vigtigste oplysninger på alle sider.  
  • Er der SSL - den lille hængelås i hjørnet, der viser, at her kan man handle sikkert?
  • Er virksomheden e-mærket eller har gode anbefalinger på Trustpilot eller lignende? Så vis det endelig frem!

Få tekster, der skaber synlighed og salg

Læs mere og kontakt mig gerne - jeg er skriveklar.

Læs mere om webtekster her.

>