• Home
  • Blog
  • 10 iværksætterfejl, der koster kassen

10 iværksætterfejl, der koster kassen

Hvad er en iværksætter? 

En iværksætter er en ny selvstændig. Og som ny skal du undgå mange faldgruber. 
Test din virksomhed og se, hvor mange af de 10 fatale iværksætterfejl du gør. 

Test: Hvor mange af de 10 iværksætterfejl gør du?

Du sætter priserne alt for lavt

Du er jo trods alt ny på markedet, så du kan altid sætte dine priser op senere! Du knokler, og kunderne er glade, for de får meget for pengene.
Men ak – nu er du pludselig kendt for bundpriser, så du kan ikke bare sætte prisen op, og du har hverken tid eller råd til professionel hjælp, markedsføring eller efteruddannelse.

Derfor kan mulige kunder ikke finde dig online. Du er måske ikke så velorienteret som konkurrenterne mere – og pludselig er der ingen ordrer i indbakken.
Din virksomhed skal fra dag 1 afspejle det image, du gerne vil give den – ellers forvirrer du kunderne.
Sæt realistiske priser. Giv en tidsbegrænset rabat, hvis du gerne vil trække kunder til med lave priser, mens du er ny på markedet.
Tag dig tiden til at holde dig orienteret om det, der sker i din branche. Følg interessante nyhedsbreve og blogindlæg – og læg en kommentar, når du har noget interessant at sige. Link til din webshop eller hjemmeside – det booster din virksomheds synlighed og skaffer din hjemmeside besøg.

Du har valgt en helt gal hjemmeside

… og det er måske mere skidt, end du aner!

Gå langt uden om ”gode tilbud” som fx 123hjemmeside, der er nærmest umulig at optimere til Google og derfor kun egner sig til privat brug. Vælg en ordentlig hjemmeside. WordPress er fx et rigtigt godt bud på en hjemmeside, der egner sig til de fleste iværksættere.
Du skal have en responsiv hjemmeside med unikt design, der vises korrekt i alle de mest almindelige browsere.

En responsiv hjemmeside vises rigtigt på laptop, smartphone og bærbar pc – så undgår du at skræmme mulige kunder væk med design, der ser helt forkert ud.

Du skriver – selvom du hverken kan eller har lyst

Tekster interesserer dig godt nok ikke en bønne. Derfor ved du heller ikke, hvordan man skriver Google-venlige tekster. Men du sparer penge til en tekstforfatter.
Sæt tid af til at lære, hvordan du skriver de sælgende tekster, som også appellerer til søgemaskinerne – eller få en erfaren tekstforfatter til at skrive webteksterne for dig.

De søgemaskineoptimerede tekster giver dig langt større chance for, at din hjemmeside med tiden ligger på side 1 i en Google-søgning efter netop din virksomheds ydelser eller produkter.

Du skriver ”vi”, selvom du er solo

– selvom du driver en enkeltmandsvirksomhed uden andre ansatte end din kanariefugl.
Skriv ”jeg” – medmindre du har ansatte eller meget faste freelancere! Boost virksomhedens troværdighed ved at skrive ordentlige tekster. Husk foto af dig selv, referencer, link til din profil på LinkedIn, handelsbetingelser, CVR-nummer, adresse og kontaktinfo.

Få en unik e-mail-adresse med eget domænenavn – fx som denne: tekstfokus@tekstfokus.dk
Ikke noget med gmail.com, yahoo.dk eller hotmail.com til sidst i adressen.

Du bruger hverken tid eller penge på markedsføring

Du har ikke tid til markedsføring og ved heller ikke rigtigt, hvad du skal skrive om – eller hvordan.
Måske spørger du også dig selv, hvorfor du skal skrive blogindlæg, nyhedsbreve og Facebook updates til folk, der måske alligevel ikke køber noget.
Læg fra begyndelsen en strategi for dit salgsarbejde og din markedsføring. Du kan sagtens begynde med Facebook-annoncer og GoogleAdWords – men benyt dig også af alle chancer for at få gratis markedsføring lige fra første dag.
Find ud af, hvordan du vil markedsføre din virksomhed, og hvilke sociale medier du vil bruge. Hvis du vil markedsføre virksomheden online, skal du i gang så hurtigt som muligt.

Fasthold dine mest interesserede gæster med nyhedsbrevet.

Nyhedsbrevet er din chance for at fastholde de mest interesserede læsere på hjemmesiden. Med nyhedsbrevet har du en liste af e-mail-adresser, du gerne må sende markedsføringsmateriale til.
Som du måske ved, ændrer Google og Facebook hele tiden algoritmer. Selvom du ligger i top på Google i dag, kan du være på side hundrede i morgen – og så bliver du glad for dit nyhedsbrev!
Sæt derfor nyhedsbrevet op så snart som muligt – lov dine læsere en lille belønning for at tilmelde sig. Belønningen kan være alt fra en lille e-bog til chance for at vinde en præmie i en konkurrence.

Du ser ikke de gode historier om din virksomhed

Lær dig selv at lægge mærke til historierne – og brug dem til blogindlæg og pressemeddelelser.
Skriv ikke salgstekster – men informationstekster. Det gælder også, når du skriver pressemeddelelser.
Du skal dog vide, at du tit kan slippe af sted med ret meget i lokalpressen, hvis du bare husker, at information har førstepladsen i en pressemeddelelse – mens reklame hører hjemme på andenpladsen!
Få en professionel tekstforfatter til at hjælpe dig, hvis du har svært ved at se, hvordan historierne kan bruges til at skabe omtale.

Du skiller dig ikke ud

Let’s face it: Det er meget vigtigt, at du tør vise, hvordan du adskiller dig fra andre i branchen.

Det gør du ved dels at have en strategi for, hvad du deler på de forskellige sociale medier og i nyhedsbrevet, så alle ikke får serveret samme menu hele tiden. Men allervigtigst kan du skille dig ud ved at vise viden om og holdning til det, du laver. Så er din chance for at blive husket af kunderne meget større.

Du følger ikke op på din markedsføring

Der er ingen tvivl om, at du kan skabe masser af gode kontakter online. Men det er kun første skridt på vej mod salg.

Du må være indstillet på, at online markedsføring er ekstraarbejde, der ikke altid giver synlige resultater straks.  

Du bruger ikke automation marketing

Du kan spare både tid og penge, når du sender automation mail-serier, bruger Buffer til at poste på sociale medier. Husk, at alle dine opslag og nyhedsbreve sagtens kan bruges igen på en anden måde. Men husk også at undgå duplicate content – kopierede tekster online. Det skader dig på Google.

Din online markedsføring handler ikke om kunden

Den vigtigste pointe gentager jeg lige her til allersidst. Budskabet er simpelt – men det er livsvigtigt for
din virksomhed. Din online markedsføring skal handle om kunderne – og hardcore salgstaler skal du
holde et andet sted.

Fik du svar på spørgsmålet Hvad er en iværksætter?

Ellers kontakt mig og få et kvarters rådgivning om markedsføring, og hvordan du undgår faldgruber som iværksætter. 

Related Posts

Få hjælp til tekst - med fokus på salg Ja, lige nu kigger jeg på dig, som har en stor boglig viden.Du har slugt enorme bunker bøger under din uddannelse.Du har afleveret rapporter, specialer eller afhandlinger. Så det er kun naturligt, at du skriver webtekster, brochurer og pressemeddelelser på dit job. Hvem skulle ellers? Du er jo den medarbejder, der har de bedste forudsætninger for det. Du har et forspring,

Styrk troværdigheden - spar på tillægsord Hvad er tillægsord? Tillægsord er de ord, som lægger sig til et andet ord og fortæller noget om det. Tillægsordet kan fortælle noget om navneord, pronominer eller egennavne. Men tillægsordet kan også fortælle noget om begivenheder. Et eksempel, hvor tillægsord lægger sig til navneord: I sætningen "Hun har en pæn bluse på" lægger ordet "pæn" sig til navneordet "bluse." Eksempel på tillægsord, der lægger

Hver evig eneste dag bliver min hjemmeside angrebet af hackerbotter. Sandsynligvis også din. Jeg er i hvert fald ikke alene.Både småbitte og gigantiske virksomheder er under beskydning.I den sidste weekend af februar 2024 er flere store virksomheder og kommuner blevet nedlagt af hackere, skriver TV2.dk Det er træls. Men vi kan ikke gøre andet end at beskytte vores hjemmeside, så godt vi nu kan. Derfor har jeg interviewet Michael Leitner

Video: Må jeg præsentere dig for 3 af de seotekstforfattere, du skal undgå? Du har brug for seo-tekstforfatningSå du vil hyre en seo-skribent, men! Hvem skal du dog vælge til opgaven? Der er nok at vælge imellem. Så du ringer febrilsk rundt ... Men efter samtalerne er du faktisk stadig meget i tvivl. Godt. Lad mig fortælle dig, hvem du ikke skal overlade din seo-tekstforfatning til.  Faresignal 1:Du: "Hvor lang

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}