• Home
  • Blog
  • Er du en god sælger? Eller sælger du for meget?

november 6, 2016

Er du en god sælger? Eller sælger du for meget?

Sælg kun, hvad de behøver. Og sælg mere!

Har du gået en tur i en Søstrene Grene-butik for nylig? Kan du se det for dig? Sokker med tæer. Vanter uden fingre. Perler i en million farver. Hårspænder. Gamacher. Klemmer. Suppeterninger. Lamper bolsjer kuglepenne fjerposer vasketøjsposer nødder kildevand bæreposer syæsker. 10 000 ting, du ikke vidste, du manglede! MEN: Sekundet før du skal til at gå shop-amok, kommer du til at kigge op. Nu ser du skiltet: Husk! Køb kun hvad du har brug for. Kærlig hilsen Anna og Clara.

Prøv det – prøv det!

Åååh. Nu ved du, at Søstrene Grene ikke vil prakke dig noget på. De vil helst sælge dig ting, du bliver glad for. Og hvorfor? Jo, for så kommer du ikke igen for at bytte varen. Du kommer igen for at købe en vare til … og en til … og mange flere. Det er en bedre forretning for dig og ikke mindst for de imaginære søstre. Derfor skal du bruge samme taktik, når du skriver salgstekster! Du skal ikke sælge til alle, der kan kravle og gå eller surfe og linke sig ind på din hjemmeside. Du skal KUN sælge til dem, der bliver glade for deres køb. Derfor skal du skrive salgstekster, som forklarer, HVEM der har brug for varen – HVILKET problem den løser – og også gerne hvem der IKKE har brug for varen.

Sådan:

Zoom ind på din kunde

Beskriv, hvem han er, og hvorfor han har brug for produktet: ”Kurset er til dig, der vil bruge IT til at styrke elevernes motivation og læring i hverdagen.”

Zoom ud på alle dem, der ikke har brug for varen

”Kurset kræver forkundskab til IT, og du må ikke være bange for at lære nye programmer at kende og eksperimentere med nye undervisningsmetoder. Spørg, hvis du er i tvivl, om kurset egner sig til dig.”

Lug sure kunder ud, FØR de køber

Kort sagt: Kend din kunde og dit produkt – og vær præcis, når du skriver dine salgstekster Det gør dine kunder glade. Så bliver du også glad. For din bundlinje – men endnu vigtigere: for din arbejdsdag.

Og for en sikkerheds skyld:

Det betyder ikke, at du skal glemme alle dine drømme om mersalg. Tværtimod. Når du kender kunden, ved du, hvad han har brug for. Det er det bedste udgangspunkt for mersalg, der gør dine kunder glade – og som de ikke fortryder i morgen! Om skribenten: Louise Lamberth, erfaren tekstforfatter, korrekturlæser, blogger med hård hud på fingrene, forfatter til Blog dig til synlighed – og salg.

 

Vigtig viden lige nu:

Hver evig eneste dag bliver min hjemmeside angrebet af hackerbotter. Sandsynligvis også din. Jeg er

Har du behov for et tilbud på din tekstopgave
- eller svar på et spørgsmål?
Kontakt mig her - jeg vender hurtigt tilbage!

 

>